Ole Jensen - Mindeord  
           

 Aktuelt nyt

 Laurits Flowbinner

 Artikler

 Billeder

 Fiskerejser

 Fluebinding

 Fluer

 Foredrag

 Georginas sider

 Guidning

 Kasteinstruktion

 Konsulent

 Links

 Grejanmeldelser

 Bøger & film

 Miljø & vandpleje

 Havnens Lystfiskere

 

Tidligt om morgenen den 18. august 2013 afgik den populære ejer af Harlev Put & Take, Ole Jensen, ved døden efter længere tids kamp mod kræften.

Ole opnåede sammen med hustruen Kirsten at gøre Harlev Put & Take til et særdeles populært Put & Take gennem de mere end 15 år Ole nåede at opleve. Fra to vandhuller på næsten åben mark er søerne nu omkranset af træer og buske. Oles store interesse for jagt gjorde at der blev plantet træer og buske der var gode for vildtet.

Et besøg ved Harlev Put & Take var ensbetydende med store såvel som små naturoplevelser. Fra spurve der spiser rester af morgenbrødet på de mange borde og bænke, fasaner der spankulerer rundt mellem lystfiskerne, rådyret der skræmt flygter over åen eller går og græsser i skovbrynet, svalernes flugt over søerne, skræppende gæs der flyver højt over søerne og det evindelige kvidder af fugle, som holder til bevoksningerne langs søerne.

En naturperle både for lystfiskere samt dyr og fugle

Ole var altid oplagt en hyggelig sludder og ofte glemte gæster helt fisketiden. I stedet stod de og snakkede med Ole; mens de helt glemte at koncentrere sig om fiskeriet.

Oles store interesse for jagt bragte ham på mange rejser til udlandet og Oles sidste store jagttur gik til Canada. Her skød Ole en bjørn. Til alt held nåede det flot præparede skind frem i tid til at pryde gulvet på Oles værelse på Hospice Søholm, som et minde om hans mange gode stunder i naturen.

Tankerne går nu til Kirsten, de to sønner Alex og Kristian samt barnebarnet Elias

 
         
     
         
     
         
     
         
     
         
     
         
         
         
         
         
         
    Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk